VMC into IMC

I Havarikommissionens nyhedsbrev af 5. september 2012 er der links til 4 havarier hvor piloterne opererede under VFR flyve-regler i IMC vejrforhold.

Flyvning under VFR regler under vejrskifte fra VMC til IMC konditioner er én af de mest krævende discipliner som en VFR pilot kan blive udsat for.
Udenlandske og danske havarirapporter fortæller i deres objektive sprog, om resultatet af- og forholdene der ledte til havariet. 
 
Havarirapporter nævner ikke de mentale betingelser piloterne befandt sig i undervejs, eller de belastninger som passagerne og desværre også de efterladte må leve med.

VFR flyvning skal være en oplevelse for de involverede, en positiv oplevelse, den positive oplevelse opnår du bedst, når du er forberedt, ved hvilke forhold du skal flyve under og hvilke ændringer hertil der kan komme undervejs.

Forberedelse er alt, god forberedelse betyder at du som pilot ved hvad der er i vente, både kurs, terræn vejr og radio-frekvens og vi kunne fortsætte...Dermed har du maksimalt mentalt overskud til at koncentrere dig om det ukendte.

Et forslag kunne være at skærpe dine evner i IMC nød-procedurer ved at bruge den 12. time til at flyve aktuelt IMC med din instruktør. Vi er mange som i den 12. time flyver ud på en ”hyggetur” og ikke ret meget mere, men det giver ikke træning - den træning der er skillelinjen mellem en hændelse og et havari.

Havarikommissionen medtager links til 2 australske publikationer der er virkelig god læsning, disse dokumenter analyserer ”pilot decision making”, ikke ud fra resultater af ”decision making”, men selve processen og hvorledes det kan gøres bedre. Selv om de er fra ”Down Under” og skrevet på engelsk, er de virkelig gode at læse og især at drage nytte af.


God læselyst til alle!
Paul Harrisson, DMU bestyrelsesmedlem

Ovennævne publikationer kan downloades fra vores hjemmeside. 
Log dig på og vælg mappen "Flyvesikkerhed" i menuen "Download" øverst på siden.